Kontakt

Britta Christensen

Sofie Brahes Vej  15

9300 Sæby

Tlf: 20 88 38 78

Mail: brittabc@hotmail.dk

Ledige pladser

1 ledig plads fra d. 1 januar 2026
1 ledig plads fra d. 1 juni 2026
1 ledig plads fra d. 1 september 2026
1 ledig plads fra d. 1 april 2027
1 ledig plads fra d. 1 august 2027

I er meget velkomne til at ringe, så vi kan aftale en tid til et uforpligtende møde, hvor en evt. plads kan reserveres.

Pris og tilskud

Prisen for at få jeres barn passet hos mig er kr. 9.750 om måneden.

I får tilskud fra Frederikshavn kommune, som er kr. 7.239,-, og jeres egenbetaling er derfor kr. 2.511,- om måneden.

Der betales 12 måneder om året, også selv om I eller jeg holder ferie/fridage eller ved sygdom. I indbetaler prisen for pasning så den er til disposition på min konto den 1. i måneden.

Priser og tilskud reguleres hver år den 1. januar.

Udmeldelse skal ske skriftligt med en måneds varsel, regnet fra den 1. eller 15. i måneden.

Åbningstider

Som hovedregel er mine åbningstider:

Mandag – torsdag: 6:00 – 16:00

Fredag: 6:00 – 15:30

Bemærk: Hvert barn må maks bruge 48 timer om ugen.

Kost

Jeg tilbyder børnene sund og varieret kost. Dagen starter med havregryn, havregrød, øllebrød eller hvis andet ønskes.

Formiddagsmad består af brød/knækbrød og frugt/grønt.

Frokosten er rugbrød med forskelligt pålæg eller lune retter.

Eftermiddagsmad består af brød og frugt/grønt.

Medbring selv

  • Barnevogn med pude, dyne, godkendt sele, regnslag og fluenet.
  • Skiftetøj, futsko og udetøj efter årstid.
  • Sut og sovedyr.

Jeg tilbyder:

  • Bleer og klude (hvis det skal være et bestemt mærke medbringes det selv)
  • Salve og solcreme

Ferie

Jeg holder 6 ugers ferie om året.

Jeg har lukket på alle helligdage samt mellem jul og nytår fra den 23/12 – 1/1 begge dage inkl.

Ferie og fridage meldes ud hvert år til januar.

Sygdom

Barnet må ikke komme i pasningsordning, hvis det er syg og ikke kan følge en normal dagligdag. Det er af hensyn til det syge barn, men også for smitterisikoen for de andre børn.

I tilfælde af at jeg bliver syg, skal I selv sørge for pasning af jeres barn, da jeg ikke har tilknyttet en vikar i pasningsordningen.

Forsikring

I tilfælde af at barnet kommer til skade i dagplejen, er det jeres egen forsikring, der skal dække. Derfor er det vigtigt, at der er tegnet en fuldtids ulykkesforsikring for barnet.

Tilsyn

Jeg er godkendt af Frederikshavn kommune som privat pasningsordning og får 2 gange om året et tilsyn herfra.